
Jamen som I nok allerede har fundet ud af, så hedder jeg så Martin Carlsen (Og ja, derfor mit kaldenavn ‘Calle‘
).
Jeg er en 20 årig knægt, som kom til verdenen den 31. juli i 1987 kl. 19.35 – og det kan jeg takke min mor Lone for.
Jeg bor p.t. alene i en lille 2 værelses lejlighed på et Kollegie i Odense, og det er godt nok noget man skal vænne sig til.
Jeg har lige haft et dejligt langt forhold med en skøn pige – Nina – hvor vi flyttede sammen. Det fandt vi så ud af at vi ikke kunne klare sammen, så vi gik fra hinanden. Og nu tænker mange nok; “Så er du vel mega såret?” – Nej, det er jeg faktisk ikke mere. Hun fik mig til at indse at vi virkelig ikke skulle være sammen. Så det er jeg faktisk meget lettet over.
Og man må jo sige, det er jo nærmest en hel ære at kalde sig selv Single!
Af venner synes jeg selv at jeg har en del – Me, Myself & I.. Jeg samler på venner, og man kan kan jo ikke leve uden. Dog er der nogen jeg mener der fortjener lidt mere omtale end andre.
Andy, Malou, Karen, Christine, Mike, Linda, Ulla, Brit, Dennis K, Lisbeth, Anne og Anna.
Rækkefølgen er vilkårlig – I betyder allesammen rigtig meget for mig, og ved sgu ikke helt hvor jeg ville være uden jer folkens.
I det som mange vil kalde deres fritid, der har jeg rigtig mange ting at lave – og alligevel vælger jeg at bruge tid på at skrive blog, smaart.
Jeg arbejder som bartender og Dj på Rasmus Rask Baren som er en blanding af bar og diskotek. Der bruger jeg enormt meget tid, og det er egentlig meget hyggeligt engang imellem.
Jeg elsker at lave musik, og er nok mest til genren Dance. Jeg laver musik sammen med Mike i et band der hedder Prezira.
Jeg arbejder som ledende programmør for webbeuroet Situs Internet, hvor jeg har arbejdet siden 2002 sammen med David Ramskov.
Jeg ville egentlig gerne skrive en masse mere om mig selv, men er det ikke sjovere hvis at du nu skriver mig en mail istedet, så kan vi jo måske få en sludder op
?